Blod i afføringen — hvad kan det betyde?

Hvordan ser blod i afføringen ud?

Friskt rødt blod på toiletpapiret eller oven på afføringen peger oftest mod en kilde tæt på endetarmen — typisk hæmorider eller en analfissur. Mørkere, mere blandet blod i afføringen kan komme højere oppe fra tyk- eller tyndtarmen. Sort, tjæreagtig afføring (melæna) er fordøjet blod og tyder på blødning i mavesæk, tolvfingertarm eller øvre tyndtarm — det skal altid udredes akut.

De hyppigste årsager

• Hæmorider — den almindeligste årsag til lyst, friskt blod på toiletpapiret.
• Analfissur — smerter ved afføring + friskt blod.
• Tarmpolypper — blødning er ofte skjult, opdages ved screening eller koloskopi.
• Inflammatorisk tarmsygdom (Crohns sygdom, colitis ulcerosa) — blod blandet i slimet, ofte med diarré og mavesmerter.
• Divertikler — pludselig, kraftig blødning, typisk hos ældre.
• Tarmkræft — vedvarende blødning, ændret afføringsmønster, vægttab.
• Angiodysplasi (karmisdannelser) i tyndtarmen — hyppig årsag til skjult blødning hos personer over 60.

Røde flag — søg læge nu

• Sort, tjæreagtig afføring (melæna).
• Store mængder friskt blod eller blødning med svimmelhed/besvimelse.
• Blødning kombineret med kraftige mavesmerter eller feber.
• Vedvarende blødning over flere uger.
• Vægttab, træthed eller jernmangelanæmi (blodmangel).
• Ændret afføringsmønster i over 3 uger hos personer over 50.

Hvordan udredes blod i afføringen?

Den klassiske udredning er gastroskopi (kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm) og koloskopi (kikkertundersøgelse af tyktarmen). Hos op til 5-10% af patienter med vedvarende blødning eller jernmangelanæmi finder disse undersøgelser ingen kilde — blødningen sidder så ofte i tyndtarmen, der ikke kan nås med almindelig kikkert.

Er der fortsat blødning eller jernmangelanæmi, kan en undersøgelse af tyndtarmen være klinisk indiceret. Når det er tilfældet, er kapselendoskopi førstevalget: en kamera-kapsel sluges og er designet til at visualisere tyndtarmens slimhinde. Undersøgelsen foretages uden sedation, men oplevelsen og eventuelt ubehag varierer. Undersøgelsen kan være inkomplet, og ikke alle områder eller læsioner ses nødvendigvis. Der er en lille, men klinisk vigtig risiko for kapselretention, og kapslen kan hverken tage vævsprøver eller behandle.

Hvornår kan kapselendoskopi være relevant for dig?

Hvis du har gennemført gastroskopi og koloskopi uden at man har fundet årsagen, og der fortsat er blod i afføringen, mørk afføring eller jernmangelanæmi, kan kapselendoskopi være den næste undersøgelse. Tal med din praktiserende læge eller henvend dig direkte til en specialist for vurdering.